HVORFOR DIGI-EYE?

Gennem den seneste analyse fra Dansk Erhverv: "Mere om mærkningsordninger i den danske detailhandel" beskrives hvordan kendskab til et mærke hænger uløseligt sammen med en opfattet troværdighed uagtet mærkets betydning og dets objektive og reelle troværdighed. 

Derfor mener vi, at der er brug for oplysning, i form af let tilgængelig og direkte information om alle mærker på emballagerne. Et vigtigt problem, som DIGI-EYE løser.

Viden om mærkningsordninger kan hjælpe forbrugere med at overskue komplekse markeder og kan bidrage til fx at understøtte den grønne omstilling. To ud af tre danskere lægger nemlig vægt på mærkningsordningerne, når de køber ind i dagligdagen, og forbrugerne ønsker at leve sundere og mere miljø-bevidst.

Der er ca. 60-65 mærkningsordninger i detailhandlen, som er uafhængige og kontrolleret af tredjepart, mens de resterende mærkningsordninger, som udgør flertallet af mærkerne derude, driver virksomheder og brancher selv i forbindelse med markedsføringen af produkterne. De er ikke uafhængigt udviklede og kontrollerede. 

Der kommer løbende nye bæredygtighedsmærker på markedet, og når der kommer stadig flere mærker på produkterne, som ikke følges op af tilstrækkelig information til forbrugeren, så risikerer man, at forbrugerne vender mærkerne ryggen og opgiver at finde ud af, hvad de enkelte mærkningsordninger står for.

Dertil er det kun godt hver femte dansker, der angiver, at det er let at skelne uafhængige bæredygtighedsmærker fra eksempelvis virksomhedsmærker, som ikke kontrolleres af uafhængig tredjepart. 

Det er bemærkelsesværdig, at mærkernes betydning også er faldet en smule over de seneste år, hvilket muligvis kan forklares med, at mange danskere kobles af, når antallet af mærker stiger så markant.

Dertil ønsker mange forbrugere lettere tilgængelig information til affaldssortering. Affaldssorterings piktogrammerne tager ikke højde for affaldssortering i forhold til hvilken kommune, man befinder sig i. En mælkekarton med "mad og drikke kartoner" piktogrammet skal sorteres til pap i en kommune og i plastik i en anden.   

Fødevareproducenterne ønsker også at bygge bro til forbrugerne og give indsigt i deres forarbejdning af fødevarer, så forbrugerne kan få en bedre forståelse for priserne, klimabelastningen og generelt almen maddannelse.